FoxVision

Software Udvikling

NAVIGATION - SEARCH

App: Feriebolig i Spanien

For en del år siden lavede jeg en hjemmeside til et par her fra Esbjerg, der havde købt et hus i Alicante i Spanien, med henblik på at udleje den til billge priser. Resultatet kan findes her: http://feriebolig-i-spanien.dk. Sidste år foreslog jeg så ejerne at vi prøvede at lave en app baseret på lejekalenderen, hvor brugerne fra deres mobil eller tablet vil have mulighed for at danne et overblik over hvilke dage huset var ledige, beregne prisen på lejemålet samt sende en booking forespørgsel til ejerne.

Hjemmesiden blev oprindeligt programmeret i PHP op mod en MySQL database. Et andet interessant faktum omkring hjemmesiden er, at den blev det sidste projekt jeg lavede i PHP før jeg kastede mig over .NET via min uddannelse som datamatiker. Men nu fik jeg så brug for mine PHP kundskaber endnu en gang, hvilket faktisk var ret fedt Smile For  første gang nogen sinde skulle jeg til at lave en REST web service i PHP, der kunne hjælpe mig med at trække data ud omkring lejekalenderen. Jeg fandt frem til Slim Frameworket, som heldigvis er godt dokumenteret og med en meget flad indlæringskurve, så der gik ikke mange timer før de første actions var klar. 

Brugergrænsefladen er ren HTML forklædt som en native app via PhoneGap - og ved I hvad? Det fungerer faktisk i dette tilfælde. Twitter Bootstrap kompenserer fantastisk for mine manglende evner som designer, og forærer mig nærmest et responsivt design uden at jeg behøver gøre noget særligt for det (ja, programmører er notorisk dovne mennesker). Sidst men ikke mindst klarer jQuery backenden af frontenden og voilà vi har en app klar til udgivelse (så snart den bliver godkendt af ejerne Smile).