For en del år siden lavede jeg en hjemmeside til et par her fra Esbjerg, der havde købt et hus i Alicante i Spanien, med henblik på at udleje den til billge priser. Resultatet kan findes her: http://feriebolig-i-spanien.dk. Sidste år foreslog jeg så ejerne at vi prøvede at lave en app baseret på lejekalenderen, hvor brugerne fra deres mobil eller tablet vil have mulighed for at danne et overblik over hvilke dage huset var ledige, beregne prisen på lejemålet samt sende en booking forespørgsel til ejerne.
Hjemmesiden blev oprindeligt programmeret i PHP op mod en MySQL database. Et andet interessant faktum omkring hjemmesiden er, at den blev det sidste projekt jeg lavede i PHP før jeg kastede mig over .NET via min uddannelse som datamatiker. Men nu fik jeg så brug for mine PHP kundskaber endnu en gang, hvilket faktisk var ret fedt
For første gang nogen sinde skulle jeg til at lave en REST web service i PHP, der kunne hjælpe mig med at trække data ud omkring lejekalenderen. Jeg fandt frem til Slim Frameworket, som heldigvis er godt dokumenteret og med en meget flad indlæringskurve, så der gik ikke mange timer før de første actions var klar.
Brugergrænsefladen er ren HTML forklædt som en native app via PhoneGap - og ved I hvad? Det fungerer faktisk i dette tilfælde. Twitter Bootstrap kompenserer fantastisk for mine manglende evner som designer, og forærer mig nærmest et responsivt design uden at jeg behøver gøre noget særligt for det (ja, programmører er notorisk dovne mennesker). Sidst men ikke mindst klarer jQuery backenden af frontenden og voilà vi har en app klar til udgivelse (så snart den bliver godkendt af ejerne
).
15f2c095-4236-40b6-af5d-0d2cae1d2cef|3|1.0|96d5b379-7e1d-4dac-a6ba-1e50db561b04
For tiden arbejder jeg på to nye apps, der skal udgives både på iOS og Android, og sandsynligvis også på Windows Phone. Begge disse projekter udvikler jeg vha. PhoneGap. Og hen over den sidste tid har jeg hæftet mig ved folks reaktion så snart jeg nævner PhoneGap. "Det er noget lort, og det er spild af tid", er den korte opsummering af det folk siger. Det underlige er, at de som regel intet ved om projektet når de kommer med udtalelsen. I bedste fald har de fået et navn på projektet...
Men jeg giver dem fuldkommen ret. PhoneGap er noget lort. Præcis lige som en hammer er noget lort hvis man har en skrue. En sav er heller ikke meget bevendt hvis man har et søm.
De to apps jeg arbejder på i øjeblikket stiller forsvindende få krav til telefonens hardware. De kunne begge to have været en web app, men man ønsker at have dem udgivet på App Store, Google Play og Windows Store af den simple grund at det er nemmere at markedsføre og nemmere for "almindelige" brugere at installere og opdatere.
Jeg efterlyser i bund og grund bare at folk er lidt pragmatiske i deres valg af (og kritik af) værktøjer, platforme og programmeringssprog. I ovennævnte scenarie synes jeg PhoneGap giver vanvittig god mening, men jeg siger ikke at den kan bruges til alle typer apps. Én af projekterne på min arbejdsplads anvender PhoneGap, og gør meget heftig brug af GPS'en - og i den forbindelse fortryder jeg valget af PhoneGap bitterligt.
Så be' om! Verden er ikke sort/hvid. Fremhæv både positive og negative sider når du siger din mening - vær konstruktiv, så bliver vi alle klogere 
e113a31f-9774-4c29-b5ab-24a4f78af1ee|1|1.0|96d5b379-7e1d-4dac-a6ba-1e50db561b04